Barberkost med grævlingehår – guide til køb

Du har besluttet dig for at købe et traditionelt wet shaving barbersæt og du har undersøgt det lidt, men hvad er der egentlig med den barberkost? Er der nogen forskel på dem og hvad skal den egentlig bruges til? En barberkost er en vigtig del af barbering med safety razor barberskraber og især barbersæben. Hvorfor det er sådan får du svar på her og jeg har også beskrevet forskellen på de forskellige materialer der bruges og hvor du kan købe dem til en god pris.

De to danske webshops med størst udvalg er Proshave.dk, som har nok Danmarks største og billigste udvalgt og så Made4Men.dk som også har et godt udvalg.

Grævlingehår? Forskelle på barberkoste materialer og pris

barberkostDu kan få barberkoste i forskellig kvalitet og materiale, men næsten alle bruger grævlingehår. Årsagen er så vidt jeg ved at grævlingehår har den særlige kvalitet at det er robust og stift i bunden, så du kan få sæben op på børsten, men samtidig blødt og fint i toppen, så det føles behageligt og let masserende at påføre skummet. Desuden suger grævlingehår vand og drypper ikke.

Når du skal købe en barberkost eller et barbersæt, så vil der stå om kosten at den for eksempel er Pure Badger eller Silvertip Badger. Disse forskelle dækker over kvaliteten og kan inddeles sådan:

Pure Badger er den billigste og består af hår fra de største dele af grævlingen og det er også den mest udbredte type kost i de fleste sæt.

Best Badger er lidt dyrere og er lidt blødere hår, som gør det lidt nemmere at skumme sæben og er lidt mere behagelig at påføre.

Silvertip Badger er den dyreste version og hedder sådan fordi hårene i toppen har en klar grå/sølv farve. Silvertip er lavet af de blødeste og fineste hår på grævlingen og holder derfor mest vand (nemmere at skumme) og er også den mest behagelige at påføre i ansigtet.

Du kan også finde barberkoste i vildsvinehår, hestehår eller diverse syntetiske materialer og de er billigere med ikke regnet for at være lige gode som grævlingehår.

Ud over hvilken type grævlingehår du vælger så afhænger prisen af hvilket materiale håndtaget er lavet i. Da det begyndte at blive populært at barbere sig selv, for over hundrede år siden, var barberkosten et statussymbol og et håndtag i elfenben eller ibenholt var det mest efterspurgte. I dag er der lidt det samme, nogle materialer ser pænere ud og koster derfor mere. Selvfølgelig er det også flottere at have et sæt i matchende materialer mellem kost og skraber. Men håndtagets materiale gør ingen forskel på barberingen, så hvis du vil spare penge kan du bare gå efter billigere materialer.

Derfor skal du bruge en barberkost

Lad os sige det med det samme, en barberkost er ikke strengt nødvendig, for du kan jo faktisk klare dig med barberskum på dåse og så bare bruge din barberskraber, men alligevel er barberkosten nok det jeg er mest glad for at have i mit barbergrej.

En barberkost har to formål: At skumme din barbersæbe/gel og påføre den, samt at rejse dine skæghår, samtidig med den fjerner død hud.

Det første, at skumme barbersæben op, er umuligt at gøre uden en barberkost. Barbersæbe er ligesom anden sæbe hård og svær at skumme op i hænderne. Men med en barberkost er det den nemmeste sag i verden.

Du gør bare kosten våd og kører den så frem og tilbage over sæben så du får sæben op på kostens grævlingehår og så bruger du din hånd eller en skål til at skumme den op med hurtige bevægelser frem og tilbage. Det er slet ikke svært og tager kun få sekunder. Resultatet er derimod fremragende og når skummet er klart kan du med kosten påføre det dig på din kind og hage i et tyk, let og fast lag der bliver siddende og ikke løber. Tro mig når jeg siger at det er langt, langt bedre end barberskum på dåse og slet ikke svært. Sammen med en god og velduftende sæbe er det virkelig med til at gøre barbering til en behagelig oplevelse.

Redaktør på siden og stor fan af wet shaving. Har barberet mig med gammeldags barberskraber siden jeg lånte min bedstefars Safety Razor som helt ung.
Ingen Kommentarer

    Leave a reply