Barberskum, barbersæbe eller barbercreme?

Barbering, det er da noget med skum på dåse, ikke? Det var det for mig inden jeg prøvede rigtig barbering med barbersæbe og creme. Nu kan jeg slet ikke forestille mig at bruge andet. Barbersæbe og barbercreme med glycerin giver en meget mere behagelig barbering uden skum der løber ned af kinden og som tørrer ud på kort tid.
Hvorfor droppe skum og bruge barbersæbe/barbercreme?

Barberskum er slet ikke lige godt som barbersæbe og creme. Jeg er ikke en af de her øko-fanatikere, men der er ikke nogen tvivl om at barberskum indeholder en masse kemikalier og tørrer huden ud. Gilettes barbergel har jeg egentlig været godt tilfreds med, men den er dyr og ikke lige god efter min mening som en klassisk creme eller sæbe med glycerin. Desuden er det billigere med både sæbe og creme. Selv om en god sæbe hurtig koster 100 kr eller det dobbelte, så holder den meget, meget længere. Det samme med creme, som ikke behøver koste mere end en halvtredser.

Barbercreme er rigtig manges favorit – altså blandt wet shavers – fordi det er nemmere at skumme op end barbersæbe. Der findes et hav af barbercremer med forskellige dufte og ingredienser. Du skummer cremen op med kost, bare ved at dryppe et dråber vand og så påføre det i ansigtet eller du kan skumme op i en skål. Det er nemmere end barbersæbe, hurtigere og du kan bruge en blødere barberkost nemmere. Barbercreme har ofte en stærkere duft, end ved barbersæber.

Barbersæbe er det klassiske valg. Det var det jeg brugte til at begynde med og kan godt være en smule svært at få til at skumme ordentlig op, hvis man ikke ved hvordan man skal gøre. Jeg anbefaler at bruge metoden med masser af vand (se en god video om det her), men når det er gjort, så får du også et fantastisk, tykt skum der bliver siddende på ansigtet utrolig længe. Der er gået sport i barbersæber og der er virkelig mange gode sæber, med hver deres duft og glycerin indhold. En barbersæbe fugter ansigtet og beskytter det også imod rifter og sår. Jeg får aldrig mere røde knopper efter jeg er gået over til barbering med barberskraber, kost og barbersæbe.

Både barbersæbe og barbercreme er gode til barbering med en traditionel skraber eller kniv. Blandt kendere er sæbe ofte foretrukket fordi det giver en lidt mere glat barbering med lidt tykkere skum, mens barbercreme er populær med de fleste fordi det er nemmere, dufter kraftigere og billigere i nogle tilfælde.

Redaktør på siden og stor fan af wet shaving. Har barberet mig med gammeldags barberskraber siden jeg lånte min bedstefars Safety Razor som helt ung.
Ingen Kommentarer

    Leave a reply