Redaktør på siden og stor fan af wet shaving. Har barberet mig med gammeldags barberskraber siden jeg lånte min bedstefars Safety Razor som helt ung.
Browsing All Posts By Eric

Barberkost med grævlingehår – guide til køb

Du har besluttet dig for at købe et traditionelt wet shaving barbersæt og du har undersøgt det lidt, men hvad er der egentlig med den barberkost? Er der nogen forskel på dem og hvad skal den egentlig bruges til? En barberkost er en vigtig del af barbering med safety razor barberskraber og især barbersæben. Hvorfor det er sådan får du svar på her og jeg har også beskrevet forskellen på de forskellige materialer der bruges og hvor du kan købe dem til en god pris.

De to danske webshops med størst udvalg er Proshave.dk, som har nok Danmarks største og billigste udvalgt og så Made4Men.dk som også har et godt udvalg.

Grævlingehår? Forskelle på barberkoste materialer og pris

barberkostDu kan få barberkoste i forskellig kvalitet og materiale, men næsten alle bruger grævlingehår. Årsagen er så vidt jeg ved at grævlingehår har den særlige kvalitet at det er robust og stift i bunden, så du kan få sæben op på børsten, men samtidig blødt og fint i toppen, så det føles behageligt og let masserende at påføre skummet. Desuden suger grævlingehår vand og drypper ikke.

Når du skal købe en barberkost eller et barbersæt, så vil der stå om kosten at den for eksempel er Pure Badger eller Silvertip Badger. Disse forskelle dækker over kvaliteten og kan inddeles sådan:

Pure Badger er den billigste og består af hår fra de største dele af grævlingen og det er også den mest udbredte type kost i de fleste sæt.

Best Badger er lidt dyrere og er lidt blødere hår, som gør det lidt nemmere at skumme sæben og er lidt mere behagelig at påføre.

Silvertip Badger er den dyreste version og hedder sådan fordi hårene i toppen har en klar grå/sølv farve. Silvertip er lavet af de blødeste og fineste hår på grævlingen og holder derfor mest vand (nemmere at skumme) og er også den mest behagelige at påføre i ansigtet.

Du kan også finde barberkoste i vildsvinehår, hestehår eller diverse syntetiske materialer og de er billigere med ikke regnet for at være lige gode som grævlingehår.

Ud over hvilken type grævlingehår du vælger så afhænger prisen af hvilket materiale håndtaget er lavet i. Da det begyndte at blive populært at barbere sig selv, for over hundrede år siden, var barberkosten et statussymbol og et håndtag i elfenben eller ibenholt var det mest efterspurgte. I dag er der lidt det samme, nogle materialer ser pænere ud og koster derfor mere. Selvfølgelig er det også flottere at have et sæt i matchende materialer mellem kost og skraber. Men håndtagets materiale gør ingen forskel på barberingen, så hvis du vil spare penge kan du bare gå efter billigere materialer.

Derfor skal du bruge en barberkost

Lad os sige det med det samme, en barberkost er ikke strengt nødvendig, for du kan jo faktisk klare dig med barberskum på dåse og så bare bruge din barberskraber, men alligevel er barberkosten nok det jeg er mest glad for at have i mit barbergrej.

En barberkost har to formål: At skumme din barbersæbe/gel og påføre den, samt at rejse dine skæghår, samtidig med den fjerner død hud.

Det første, at skumme barbersæben op, er umuligt at gøre uden en barberkost. Barbersæbe er ligesom anden sæbe hård og svær at skumme op i hænderne. Men med en barberkost er det den nemmeste sag i verden.

Du gør bare kosten våd og kører den så frem og tilbage over sæben så du får sæben op på kostens grævlingehår og så bruger du din hånd eller en skål til at skumme den op med hurtige bevægelser frem og tilbage. Det er slet ikke svært og tager kun få sekunder. Resultatet er derimod fremragende og når skummet er klart kan du med kosten påføre det dig på din kind og hage i et tyk, let og fast lag der bliver siddende og ikke løber. Tro mig når jeg siger at det er langt, langt bedre end barberskum på dåse og slet ikke svært. Sammen med en god og velduftende sæbe er det virkelig med til at gøre barbering til en behagelig oplevelse.

Read more +

Mühle Barbergrej – anmeldelse og sammenligning af priser

Barbergrej fra tyske Mühle er blevet enormt populært i de seneste år. Og det er efter min mening fuldt fortjent. Mit første barbersæt var faktisk fra Mühle og det barberer stadig perfekt og ser fantastisk ud stadigvæk. Mühle er kvalitet og ikke mindst udseende med håndtag i træ i mange farver og fokus på de små detaljer. Jeg er overbevist om at kombinationen af kvalitet, udseende og fornuftig pris er årsagen til Mühles store popularitet. Og så er barberskraberne meget holdbare og robuste. Alt i alt er det bare en god investering. Nedenunder har jeg sammenlignet priser og skrevet lidt om de mest populære barbersæt.

Mühle Rytmo Barbersæt

Det perfekte kvalitetssæt til pengene

barberskraberDette barbersæt er den perfekte gave eller indkøb til manden der vil begynde at barbere sig med en traditionel skraber og som samtidig vil have et sæt der ser godt ud på hylden.

Ingen tvivl om at konen eller kæresten også vil blive imponeret af dette klassiske maskuline sæt. Skraberen er af modellen R220 med lukket top og en medium aggressiv skraber. Barberkosten er med Pure Badger hår, anbefalet til de fleste.

Modellen fås i mange farver og materialer, på billedet den populære ask model. Der medfølger en stander til opbevaring og der kan også fås en model med en skål på standeren. Pris sammenligningen er dog på modellen uden skål.

[afp id=”2″]

Mühle Vivo Barbersæt

vivoVivo barbersæt er Mühles andet begyndersæt, hvor fokus igen handler om kvalitet og design. Forskellen fra Rytmo er mest kosmetisk. Rytmo har et mere moderne aflangt udseende, mens Vivo er blød og kurvet i mere klassisk udseende.

Barberkost er i Pure Badger, toppen er i krom og håndtaget fås i mange variationer, her er det blommetræ der er vist. Endnu et virkelig lækker barbergrej sæt til småpenge.

 

 

Mühle R89 Barberskraber

r89Hvis du bare gerne vil have en god barberskraber uden et håndtag i træ eller andre ’moderne’ materialer, så er Mühle R89 den barberskraber du leder efter. En helt klassisk skraber i krom metal der altid giver dig et godt greb uanset om du er bruseren eller ikke.

Minimalistisk, klassisk og meget holdbart og også den bedst sælgende skraber fra Mühle nogen sinde. Det er alternativet til en klassisk Merkur skraber og kan erhverves for under 300 kr.

 

 

Mühle Kosmo Barbersæt

kosmoHvor Mühle Rytmo og Vivo er kvalitet til små penge, så er Kosmo sættet et skridt op i klasse. Her er et sæt der med Mühles egne ord er til kosmopolitten, med smag for moderne design og med store krav til kvalitet. Mere modige designs kombineret med skaft i materialer i høj kvalitet fra mørk Resin til Oliven Træ.

Den store forskel er også i barberkosten der har Silvertip Badger hår, den højeste kvalitet mulig, og som er blød og behagelig i spidserne – så du får en behagelig påføring af skum – og stiv og robust i bunden, så du nemt kan skumme sæben.

 

 

-> Størst og billigst udvalg af Mühle hos Proshave.dk <-

 

Read more +

Undgå røde knopper på halsen når du barberer dig

Røde knopper og udslæt på halsen der klør og ser grimt ud. Lyder det bekendt? Hvis det gør så er du ikke alene, rigtig mange har store problemer med at få barberet sig på halsen uden at få udslæt og knopper. Det skyldes flere ting og sikkert nogle som du ikke lige har tænkt over. Skæghårene på halsen er kraftige og vokser i alle mulige retninger og hvis du samtidig bruger en sløv billig barberskraber fra Netto eller et gammelt Gillette blad, så skal det næsten gå galt. Her får du et par gode tips til hvordan du får en god barbering uden knopper på halsen:

Barber dig med hårenes retning og pres ikke for hårdt

Barberer du dig ordentlig og altid i skæghårenes retning? Der er mange der barberer sig modsat skæghårenes retning fordi det er hurtigere og umiddelbart virker til at være mere effektivt. Men det er det værste du kan gøre hvis du vil undgå irritation. Når du barberer dig modsat skægretningen så river du nærmest hårene ud, især hvis du bruger et sløvt blad. Barber dig altid med hårenes gro retning første gang og hvis du ikke bliver glat nok med en omgang så tag en omgang mere hvor du barberer dig på tværs IKKE modsat.

Det gør du måske allerede og det giver dig ingen problemer på kinderne og hagen. Problemet er at dit skæg på halsen ofte vokser i alle mulige retninger. Det kan vokse opad, nedad og til siden. Det kan være tykkere nogle steder end andre. Hvis du ofte får røde knopper helt nederst på halsen, som jeg gjorde, så lad dit skæg gro ud nogle dage indtil du har et begyndende fuldskæg. Se så grundigt efter hvilken retning dit skæg gror på halsen. Du vil nok opdage at det ikke er ensartet over det hele. Når du så næste gang skal barbere dig, så husk at gå med hårene og ikke imod og barber din hals i etaper og ikke oppefra og ned i et strøg.

Et andet kendt problem der hænger sammen med sløve blade er at presse alt for hårdt. Bruger du et skarpt blad skal du slet ikke bruge kræfter men bare lade bladet løbe let over huden. Det er nemmere at barbere sig sådan med en traditionel barberskraber.

Brug en skarp gammeldags barberskraber med en god barbersæbe eller creme

r89Gillette og andres multibladede høvle er meget dyre. Selv om de virker ret godt når de er helt nye, så tror jeg at den høje pris gør at mange bruger dem længere end de egentlig holder – og de holder nok kun maks 3-4 barberinger. Efter det bliver de sløve. Værre er det hvis du i forsøg på at spare penge køber de billige engangsskrabere i supermarkedet. De er aldrig skarpe og er sløve fra de bliver lavet.

Det er dumt at bruge et sløvt blad, fordi det ikke skærer skægget over, men river dem ud ved roden. Det giver irritation og røde knopper.

Invester i stedet for i en gammeldags barberskraber som du kan læse meget mere om her på siden. Alene de penge du sparer hver måned vil gøre at du aldrig føler dig fristet til at bruge et sløvt blad. Et blad til en gammeldags skraber holder 5-7 barberinger og kan koste helt ned til 2 kr pr. blad. Det er en af de slet skjulte hemmeligheder, nemlig at det slet ikke behøver at koste meget at få en god barbering. Blade til en gammeldags skraber er rigtig skarpe og med lidt træning behøver du ikke bekymre dig om at skære dig.

Samtidig kan du også investere i en barberkost og en god barbercreme. Dyp kosten i vand og lad den dryppe af. Tag en smule barbercreme og pisk det op til skum i en skål. Det tager 2 minutter. Påfør så skummet med din kost, der ud over at få skummet på dit ansigt også løfter dine hår og fjerne død hud, alt sammen noget der gør at du undgår røde knopper. Det er ikke dyrt eller svært at barbere dig med en traditionel skraber og du har tjent den ind på et par måneder.

Barber dig efter du har været i bad og brug koldt vand og after shave

Har du nogensinde lagt mærke til at dit skæg er meget blødere lige efter du har været i bad? Det gør også at det er meget nemmere at få has på det genstridige skæg på halsen efter du har været under bruseren. Først i bad, så på med skum, gerne fra din barberkost og når du er færdig husk at vaske med koldt vand der lukker porerne. Til sidst kan du komme en aftershave på med Aloe Vera eller lignende. Er du særlig hårdt ramt kan du også bruge en cortison creme som du kan få på apoteket eller på recept.

Rengøring er vigtig

Det er også bakterier der giver de røde knopper. Hvis du vil være sikker på at undgå dem, så hold dit barbergrej hygiejnisk rent. Del aldrig din skraber, det er sådan at bakterier især bliver spredt, den såkaldte ’skæg pest’. Hvis du bruger dit blad flere gange, så husk at skylle det af med koldt vand bagefter. Det er ikke nødvendigt med at afspritte dem, så længe de bliver skiftet ud med jævne mellemrum, men på den anden side skader det heller ikke. Det samme gælder i øvrigt håndklæder som kan overføre mange bakterier hvis de ikke er rene.

Sådan undgår du altså nemmest de forhadte røde knopper. Har du ikke allerede en god barberskraber så overvej om du ikke skulle købe en. Det koster ikke alverden.

Read more +

Barberskraber – kom nemt og billigt i gang med rigtig barbering

barberskraberBarbering med en gammeldags barberskraber, blandt kendere kendt som double edge safety razor, er bedre, billigere og mange gange mere cool end barbering med dyre og sløve barberblade fra de kendte producenter (du ved nok hvem).

Du er måske landet her på siden fordi du efter endnu en gang at skulle af med flere hundrede kroner i barberblade tænker at nu må det være nok – der må være en bedre måde.

Vil du hurtigt i gang? Så klik linket nedenunder for at se komplette barbersæt fra Proshave.dk, nok Danmarks bedste og billigste udvalg af barberskrabere:

 

-> Se udvalget af barberskrabere hos Proshave.dk <-

Og det er der. Men hvis du er helt ny i den traditionelle type for barbering er du måske allerede stødt på en masse nye ord, lange nørdede artikler og diskussion om emnet, og tænker måske at det er en større opgave du har kastet dig ud i. Fortvivl ikke, det er ikke rocket science at barbere sig med en traditionel skraber og det kræver hverken barberkost eller særlig sæbe at komme i gang, selv om det er at foretrække. Det er bare sådan at barbergrej er lidt som med ure der jo bare skal vise tiden, men hvor mange alligevel går rigtig meget op i udstyret. Sådan er det også med barbering.

Du kan nemt og hurtig komme i gang med at spare penge og få en bedre barbering, eller du kan nørde lige meget du har lyst til med sæber, skrabere, kniv og strop. I denne artikel har jeg forsøgt at gøre det så overskueligt og enkelt at få købt en barberskraber – og eventuelt tilbehør – så du kan sige farvel til dyre barberblade og røde knopper – og i stedet få dig en barberskraber der skal tjene dig vel i mange år fremover.

Det skal du bruge

Barberskraber

merkur34cDet eneste du absolut skal have for at barbere dig bedre er en Double Edge Safety Razor, en ‘gammeldags’ barberskraber. Double Edge i navnet dækker over de barberblade du bruger der har en kant/kniv på begge sider af bladet. Et sådant er meget skarpt og nemt at skære sig på hvis du – af meget dumme årsager – skulle vælge at barbere dig direkte med det. Derfor barberskraberen, hvor bladet sættes ind under en beskyttende top der kun giver en smule åbning til barberbladet, deraf ordene Safety Razor – en sikker måde at barbere sig med et dobbeltsidet barberblad.

Når du har købt en skraber og barberblade er du egentlig klar til kamp og kan sagtens nøjes med almindelig barberskum, men der er gode grund til at bruge barbercreme eller sæbe i kombination med en barberkost. Det kan du læse mere om her også.

Der er flere gode firmaer der laver barberskrabere til både små og store budgetter, men forskellen i funktion er minimal imellem dem. Det er mest kvaliteten i håndværket og udseendet der er forskellig. I år, 2015, er barberskraberne fra Mühle det helt store hot hit med meget flot udseende med flere typer håndgreb i træ og metal og topkvalitet til en fornuftig pris. Merkur er et andet mærke der har længe har været blandt de anbefalede. Feather er et japansk mærke kendt for deres meget skarpe barberblade der også har deres egen skraber.

Et par gode skrabere til begynderen, med gode anbefalinger fra eksperterne:

Mühle Rytmo Barberskraber

Utrolig lækker barberskraber fra tyske Mühle, kendt for kvalitet og især design. Håndtag i ask og passer til alle udskiftelige barberblade.

295 DKK

Mühle Rytmo Barberskraber
Mühle R89 Barberskraber

Denne Double Edge-skraber fra Mühle er en af de bedste solgte! Kvaliteten er i top og designet er minimalistisk og holdbart. Håndtaget er lavet i krom.

269 DKK

Mühle R89 Barberskraber
Merkur 34C Barberskraber

Merkur HD scorer med sit kompakte design, vægten og det kraftige skæfte højt på anmeldernes lister over de bedste Double Edge skrabere. Med et kraftigt håndtag på 75 mm og et tungt hovede sikrer Merkur HD dig en en super lækker og tæt barbering.

289 DKK

Merkur 34C Barberskraber
Merkur 23C Barberskraber

En Double Edge skraber med et længere skaft. Udført i stål og med en lækkert rillet mønster der sikrer et godt greb, selv med våde fingre.

229 DKK

Merkur 23C Barberskraber

Alle ligger på en pris til omkring 300 kr.

En årsag til at de er velegnede som første køb er også at de har giver en medium aggressiv barbering. Det der menes med det er hvor meget af bladet der er frit, altså hvor stort et mellemrum bladet ligger i. Jo mere af bladet der er frit, desto mere tager det fat og så er der mere risiko for at komme til at skære sig. De fleste mænd er bedst tjent med en medium skraber, mens mænd med følsom hud kan bruge en mindre, mens mænd med kraftig skægvækst og kraftige skægstubbe vil få mest ud af en aggressiv skraber.

Barberblade

merkurbarberbladeSå til det lige vigtige, nemlig barberbladene. Glem alt om de dyre Gilette blade og få dig i stedet for et par billige, men knivskarpe blade. Et barberblad som dette er et simpelt tyndt stykke stål der er presset og slebet helt tyndt og meget skarpt. Det tager lidt træning de første par gange at barbere sig med så skarpt et blad, også fordi en gammeldags barberskraber ikke har noget roterende hovede som en Gillete skraber. Derfor skal du passe på at have den rigtige 30 graders vinkel når du barberer. Det kommer hurtigt af sig selv med at få lært. Læs også denne artikel om den rigtige barberteknik.

Barberblade til din skraber koster mellem 20 og 50 kr for 10 stk og hvis du køber godt ind, for eksempel 100 stk, så kan prisen falde til uhørt lave 2 kr pr. blad!

Et barberblad holder gerne til 5-7 barberinger før de bliver sløve sammenlignet med et tilsvarende multi-blad der oftest kun er skarpt 3-4 barberinger. Prisforskellen er derfor til at tage at føle på. Barberer du dig 3 gange om ugen bruger du altså mellem 2-3 blade om måneden til en pris helt ned til 5-10 kr pr. måned. Det er jo en enorm forskel i forhold til de dyre blade i supermarkedet der hurtig kan koste 100 kr om måneden. Og i tillæg får du så en endnu bedre barbering end tidligere og kan glemme alt om barbering der føles som at skæghårene trækkes ud ved roden!

Prøv dig frem med lidt forskellige blade da alles hud og teknik er forskellig. Et par pakker af forskellige mærker kan fåes for et par hundrede kroner.

Anbefalede barberblade:

Derby Extra – billige og gode blade helt ned til 2 kr pr. stk

Wilkinson – britisk mærke i mellemklassen

Merkur – tysk produceret skarpe blade i super kvalitet

Feather – ultra skarpe japanske blade, foretrukket mærke blandt kendere

Se udvalget af barberlade hos Proshave.dk og Made4Men.dk

Barberkost, barbercreme og barbersæbe

Barberkosten – tilbehøret der på en gang er det mest interessante og mest forvirrende ved traditionel vådbarbering. Hvad skal den bruges til og er der overhovedet nogen grund til at købe en? Det er der og hvis du skal have den fulde effekt af din netop indkøbte barberskraber så skal du da også have en barberkost. De fleste der prøver for første gang foretrækker barbercreme som er nemmere at skumme op.

Barberkosten har 3 formål:

1) At lave barbersæben eller barbercremen om til tyk og let barberskum

2) At løfte dine skæghår fra huden så skraberen glider let hen over dem

3) At fjerne død hud og give din hud en sund omgang ansigtsmassage

Af de 3 er det 1) der giver de største udfordringer for de fleste. Hvorfor ikke bare trykke på dåsen med barberskum og så gå i gang? Selv om du sagtens kan bruge almindelig barberskum, så er barbersæbe eller creme det første valg. De fleste barberskum indeholder en masse kunstige stoffer, der med gentagen brug gør din hud tør og irriteret og er ikke særlig effektiv, mens en god sæbe eller creme er blød og skånsom og indeholder vegetabilsk fedt der gør at skraberen glider let igennem skægstubbene, mens glycerin i sæben fugter huden under barbering så du undgår de røde knopper og irriteret hud.

Barberkoste er oftest lavet af grævlinge hår, men kan også være syntetisk. Grævlinge hår er brugt fordi det både er hårdt i roden – til at skumme sæben – men blødt i spidsen, så det masserer skummet behageligt ind i din hud. De fine hår i børsten holder på vandet når du dypper den og det er også vigtigt for at du kan skumme din sæbe til skum.

Der er en lang liste med forskellige klassifikationer af grævlinge hårets kvalitet. Det fineste kaldes Silvertip Badger Hair og er taget fra nakkehår. De har de blødeste spidser og er derfor mest behagelige. Derefter kommer der Super Badger, Best Badger og Pure Badger, den sidste er hvad du ofte vil vinde på en barberkost til rimelige penge. Best Badger er blødere og også noget du ofte vil finde på de noget dyrere koste.

Når det er sagt, så er det ikke kun hårets kvalitet der afgør prisen, men håndtagets materiale. Der er ingen tvivl om at blærerøvs effekten af en barberkost spiller ind her og derfor kan du få håndtaget i en lang række forskellige træsorter, lakering og andre materialer.

Skål

Når du skal lave din sæbe eller creme om til skum skal du piske denne og til det er det bedst at bruge en lille skål indrettet til formålet, selv om du godt kan bruge din hånd. Der er ikke så meget i det andet end at det er praktisk med en lille skål der er fremstillet til formålet. Disse kan du købe til små penge i webshoppen hvor du køber skraberen eller i andre webshops, som fx denne hos Jojoba.dk. Bruger du barbercreme kommer denne ofte i sin egen lille skål som du kan skumme i. Det er endnu en grund til at begyndere godt kan lide barbercreme over barbersæbe.

Få dig et sæt og vær klar til start

Årets store gavehit til manden der troede han havde alt er helt klart et ‘køreklart’ sæt fra Mühle eller Merkur. Her får du skraber, kost, stander og nogle gange sæbe med, i et lækkert set der er den perfekte gaveide til Jul eller Fars Dag.

Du kan også få rejsesæt til dig på farten hvor alting pakkes fint sammen i sikre beholdere der kan holde til at blive smidt rundt med i check in bagagen.

Er du klar til at begynde at barbere dig ordentlig?

Jeg håber du er blevet en hel klogere på hvad du egentlig skal bruge for at komme i gang med vådbarbering. Jeg og andre skriver løbende artikler her til sitet i takt med at vi selv får testet flere ting af og produkter. Hvis du føler dig sikker på at du vil have et gammeldags barbergrej sæt, så kig over til Proshave.dk, der også har et fint forum hvor du kan stille spørgsmål. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at læse flere af vores artikler eller skrive et spørgsmål til os i kommentarfeltet nedenunder.

Read more +

Barberkniv – traditionel barbering med kniv

Barberkniv fra DovoBarber dig som bedstefar og bedstefars bedstefar! Barbering med en barberkniv er en ældgammel tradition som desværre er ved at uddø i den almene befolkning, det på trods af at en barberkniv giver langt den tætteste barbering.

Er du interesseret i at købe en ægte gammeldags barberkniv så kan du finde glimrende begynder knive hos Made4Men.dk

 

Se Made4Men.dk’s udvalg af barberknive!

Før du begynder…

knivbarberingBarbering med en barberkniv er en kunst som kræver træning. Der er stor sandsynlighed for at dine første forsøg vil give et resultat der ikke er bedre end barbering med en almindelig skraber! Før du køber en barberkniv og gør klar bør du bruge lidt tid på at blive bekendt med det grundlæggende i barbering med kniv. Denne artikel vil dække de grundlæggende dele som du skal bruge til en traditionel barbering med kniv, hvordan du vælger en kniv, hvordan du holder den skarp samt hvordan du bedst forbereder huden til barbering og behandler den efter.

Husk på at intet der er noget værd er let lære! Hav tålmodighed og bevar roen. Hvis du vil have hurtige resultater og bedre barbering nu og her er det måske bedre at begynde med en skraber med dobbeltsidede blade (som fx disse).

Når det er sagt, så er der noget unikt tilfredsstillende ved at barbere sig med kniv og når først du har lært at bruge kniven vil du næppe nogensinde skifte til en anden type barbering. Din kæreste vil også takke dig for du ikke kradser længere!

Basis udstyr

Det følgende udstyr er at regne for det nødvendige basis udstyr, forstået på den måde at uden dette udstyr vil du slet ikke få noget ud af at barbere dig med en kniv. Heldigvis er det ikke meget der skal til:

  • 1 eller 2 barberknive. Det er vigtigt at undgå diverse dårlige mærker hvor bladet ikke er skarpt eller produceret billigt i Asien. Hos Made4Men.dk kan du købe en glimrende begynder kniv i mærkerne Dovo og Parker. Disse knive er et rigtig godt udgangspunkt. Se udvalget af knive her.
  • En læderstrop til slibning af bladet. Dette kan du ikke komme uden om, selvom flere knive leveres slebet og klar til brug. Du bruger stroppen til at slibe bladet når det bliver sløvt. Du kan købe en stop her.

Ekstra udstyr

  •  Det næste udstyr er ikke strengt nødvendigt, men vil give dig en bedre barbering og en mere behagelig oplevelse:
  • Barbersæbe eller creme. Særlig sæbe eller creme som blødgør skægget og forbereder barberingen.
  • Barberkost. Meget anbefalet, barberkosten bruges til at skumme sæben op og derefter fordele den på ansigtet. Den klassiske barberkost er med grævlingehår men fås også i andre udgaver.
  • Barberskål. Bruges til at skumme sæben og kan selvfølgelig være en almindelig skål, men også særlig fremstillet som fx i dette Merkur sæt.
Read more +

Barberblade – spar penge – køb online

Barberblade til moderne barberskrabere som fx Gilette er blevet enormt dyre og vil du spare penge er der god ide at købe bladene online. Barberblade er ikke bare barberblade – moderne barberblade som du kender fra fx Gilette bruger flere blade pr. hovede. Her er de kendte mærker især Gilette, Wilkinson og Feather. Derudover er der så de traditionelle barberskrabere med kun et enkelt skarpt blad. De fleste bruger skrabere med flere blade, men egentlig får man en tættere barbering med det enkelte blad og en traditionel vådbarbering med sæbe, barberkost og god tid. Nedenunder finder du gode online tilbud på barberblade.

Vi anbefaler, det største udvalg af barberblade til både Gilette og gammeldags barberskraber:

Proshave.dk – Gilette, Derby, Merkur Wilkinson, Feather m.fl.

Made4Men.dk – Gilette, Derby, Merkur Wilkinson, Feather m.fl.

Engangsblade, multiblade eller enkeltblade?

Der er flere muligheder indenfor barberblade. I den helt billige ende finder vi engangsskraberne der som navnet antyder har en meget kort levetid. Selv om de er billige kan det ikke anbefales at købe disse billige barberblade da de ofte river i huden og skægget fordi de ikke er skarpe nok og netop skarpheden på bladet er helt afgørende for en god barbering.

Gilette, Wilkinson og et par andre har skrabere med flere blade og disse er klart de mest populære, men de er meget dyre og holder ikke særlig længe. Baggrunden for især Gilettes succes må tilskrives de mange penge der bruges på reklamer. Selvfølgelig giver disse skrabere en udmærket barbering de første par gange mens bladene er skarpe, men samtidig er barberbladene også enormt dyre.

Sidst men ikke mindst har vi de traditionelle dobbeltsidede blade fra blandt andet Merkur. Disse blade bruges i en traditionel skraber hvor bladet let kan skiftes ud. Disse blade er faktisk langt skarpere end dem du finder hos andre producenter og det giver en langt tættere barbering og ikke mindst en meget billigere barbering. Bladene koster nemlig ikke mere end 30-50 kr for 10 stk hvilket er 5 gange  billigere end en pakke med Mach 4 blade fra Gilette. På et år bliver det rigtig mange penge du sparer og så får du en helt tæt barbering som din kæreste bliver glad for!

Hvilke type barberblade du vælger afhænger af hvad du foretrækker, men der er god grund til at overveje at skifte til en traditionel skraber med barberkost, barbersæbe og udskiftelige dobbeltsidede blade.  Vil du have den tætteste barbering og aldrig skulle købe et nyt barberblade igen, ja så skulle du måske invest ere i en gammeldags barberkniv! På forsiden finder du en guide til traditionel våd barbering.

Read more +